Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

I Danmark har vi en stærk tradition for julefrokoster, og heldigvis er mange virksomheder med på bølgen. Julefrokosten er nemlig en vigtig begivenhed i firmaets årshjul, og den bør prioriteres højt. Læs her, hvorfor mad og drikke i rigelige mængder er en god investering for dig.

Julefrokosten øger produktiviteten

Julefrokoster er jo berygtede for at være en Pandoras æske af utroskab og black-outs, men så vildt behøver det ikke at være. Det er dog en fordel at skabe rammer, hvor der er plads til at slå sig lidt løs. Det betyder ikke, at snapsen nødvendigvis skal flyde frit, men giv medarbejderne plads til at slå sig løs.

Det er nemlig til julefrokosten, at medarbejderne lærer hinanden at kende som mennesker, og forskellige afdelinger kan pludselig have det sjovt sammen. Det skaber den helt konkrete fordel, at medarbejderne bliver bedre til at samarbejde, når de kan sætte ansigt på deres kollegaer og har en personlig relation. Derfor er socialt samvær en af de bedste veje til produktivitet. Det kan godt være, at medarbejderne småsnakker mere i løbet af arbejdsdagen, men til gengæld er de mere glade og væsentligt mere effektive, når de arbejder.

Medarbejderne føler sig værdsat

Den anden helt store fordel ved en firma-julefrokost er, at medarbejderne føler sig værdsat. Ofte skal der kun bittesmå stykker anerkendelse til, for at arbejdsglæden øges betragteligt. Men en stor begivenhed 1-2 gange om året booster arbejdsglæden og gør medarbejderne klar til at angribe de næste par måneder.

Det handler ikke så meget om, at du betaler for et stort show eller en dyr middag, men blot at du prioriterer at holde en fest. Medarbejderne får en følelse af, at de som personer og deres indsats er værdsat af virksomheden. Når det er sagt, så er det også vigtigt, at der ikke er bagtanker bag en julefrokost. Det er ikke her, der skal lægges snedige planer eller gøres forskel på afdelingerne. Her skal alle være på samme niveau, og festen skal være til for medarbejdernes skyld.